Den nye Eclipse Cross er ankommet

Mitsubishi går fremtiden i møde med den nye SUV Eclipse Cross...

Mitsubishi går fremtiden i møde med den nye SUV Eclipse Cross  

  • Mitsubishi har startet en ny rejse med fokus på kernekompetencerne og nye visionære tiltag
  • Mitsubishi vil reetablere sig i Europa og nå ud til nye kunder med et stærkt modelprogram med fokus på 3 hovedområder
  • Eclipse Cross er den første Mitsubishi, i en række, skabt ud fra den nye vision
  • Se og prøv den hos Mitsubishi Roskilde 

SUV-coupé – perfekt timing

Den nye Mitsubishi Eclipse Cross er første model udviklet efter den nye vision. Med det nye Dynamic Shield og SUV-coupé design står den som noget unikt i sin klasse, og på alle måder står den for det nye Mitsubishi med ny teknologi og attraktiv intelligent indretning. Med avanceret firehjulstræk er den også tro mod Mitsubishis kerne-DNA, som har været videreudviklet siden introduktionen af den første model med træk på alle fire, PX33, i 1936.

Siden Mitsubishi introducerede den første Pajero allerede i 1982, er firehjulstrukne biler og SUV'er blevet stærkt efterspurgte af kunderne, og timingen for introduktionen af den nye Eclipse Cross er perfekt. I Danmark har kunderne for alvor taget SUV-modellerne til sig, og de praktiske biler med høj siddeposition er nu nået en markedsandel på 25,3 procent*.

Design

Den nye Eclipse Cross skiller sig ud ved at være en SUV med et udfordrende og attraktivt coupé-design, hvor konkurrenterne holder fast i et mere traditionelt design. Det går dog på ingen måde ud over de praktiske egenskaber og rummeligheden. På trods af kompakte mål har den en fremragende rummelighed med plads til fem personer, og takket være den smarte forskydning af både for- og bagsæder, kan der tildeles ekstra plads til enten passagerer eller bagage.
Den nye Eclipse Cross er gennemtænkt ned til mindste detalje. Markante linjer. Brede skærme. Formerne er dynamiske og det kileformede design med den to-delte bagrude, lange akselafstand og de fremhævede skærmforøgere giver en fornemmelse af, at Eclipse Cross er i bevægelse, selv når den står stille. Et Coupé design der bringer nye former til SUV-klassen. Eclipse Cross har vundet Good Design Award.

39f888d2-f658-4a0f-afee-272e73a403a4_636622378842266316.jpg

Nytænkt kabinedesign og højere kvalitet

Præcis som det udtryksfulde ydre bryder med det, kunderne er vant til fra Mitsubishi, er det også en helt ny verden i kabinen. Mitsubishis designere har brugt en helt ny tilgang for at skabe en mere overskuelig og samtidig kvalitetsmæssigt langt mere tiltalende indretning med lækre materialer. I kabinen oplever man samtidig et usædvanligt lavt støjniveau, som er opnået med omfattende brug af støjdæmpende materialer.

Instrumentbordet er delt op i to afdelinger. Den øverste del giver overskuelige informationer med tydelige displays og instrumenter, og her står Smartphone Link Display Audio-systemet (SDA) med 7” touchscreen i centrum. Det nye infotainmentsystem understøtter Apple CarPlay**, og kan betjenes via avanceret talestyring. Den nederste del af instrumentbordet, hvor den primære betjening foregår, sidder den nye Touchpad Controller, hvor man, som på en smartphone, swiper for eksempelvis at justere volumen eller betjene Apple CarPlay.

39f888d2-f658-4a0f-afee-272e73a403a4_636622379454299011.jpg
En helt ny benzinmotor – hele 163 hk

En moderne SUV fortjener en topmoderne motor, og Mitsubishi har derfor udviklet en helt ny 1,5-liters benzinmotor med turbo til Eclipse Cross. Med en ydelse på 163 hk/250 Nm passer den omdrej-ningsvillige motor med bl.a. dobbeltsidet variabel MIVEC-ventilstyring perfekt i den dynamiske SUV.

Den avancerede turbomotor har som standard en præcis 6-trins manuel gearkasse, men kunderne kan også vælge Mitsubishis nye trinløse, automatiske CVT-gearkasse. Den effektive gearkasse har i Sport Mode 8 kunstigt indlagte trin, som giver mulighed for en mere sportslig kørestil.

Firehjulstræk er også fremadrettet en kerneværdi for Mitsubishi, så Eclipse Cross fås naturligvis med mærkets avancerede S-AWC-system, et aktivt og dynamisk firehjulstræk, som giver den sporty SUV-coupé endnu mere præcision, vejgreb og dynamisk overskud – om det så er på asfalt eller i terræn. S-AWC kan endda reagere unikt på forskellige vejforhold med 3 køreindstillinger: Auto, sne og grus.

39f888d2-f658-4a0f-afee-272e73a403a4_636622379610393103.jpg
Sikkerhed

I synsfeltet foran føreren får man øje på en gennemsigtig skærm, et head up-display, med krystalklar gengivelse af de vigtigste informationer under kørslen, eksempelvis hastighed, indstilling for den adaptive fartpilot, kollisionsadvarsel og den justerbare fartbegrænser. Head up-displayet er blot et af en lang række nye sikkerhedsfremmende elementer. Alle udgaver af den nye Eclipse Cross har automatisk nødbremse, kollisionsadvarsel, alarm for utilsigtet vejbaneskift, regnsensor og bakkestart-assistent, mens adaptiv fartpilot, advarsel for tværgående trafik, Multi Around Monitor med 360 graders kamera og advarsel i blinde vinkler også fås i Eclipse Cross.

Den europæiske organisation for vurdering af sikkerhed i nye biler, Euro NCAP, har anerkendt det høje sikkerhedsniveau i den nye Eclipse Cross og givet den de maksimale 5 stjerner i sine omfattende test.

39f888d2-f658-4a0f-afee-272e73a403a4_636622379796487373.jpg 

Attraktive priser, fuldendt udstyr – fra 283.880 kr. inkl. leveringsomkostninger

Den nye Eclipse Cross er den første model skabt ud fra Mitsubishis nye visioner, og som sådan skal den gøre et stort indtryk i SUV-klassen og hos kunderne. Priserne er derfor yderst attraktive, og alle udgaver af den nye Eclipse Cross er meget veludstyrede.

Indstigningsprisen for den nye Eclipse Cross er 283.880 kr. inkl. leveringsomkostninger for 1,5T Inform med 163 hk. Udstyret i Inform varianten tæller eksempelvis aircondition, sædevarme foran, regnsensor, el-justérbare sidespejle med varme, justerbart bagsæde, 7 airbags, automatisk nødbremse, tagrælinger og radio/CD-anlæg.

Merprisen for den markant mere veludstyrede Eclipse Cross 1,5T Invite+ er på kun 23.090 kr. - til priser fra 306.970 kr. Udover Inform-udstyret får kunderne 18” alufælge, beskyttelsesskjold under kofangerne, KOS nøglefri betjening, bakkamera, automatisk klimaanlæg med to zoner, fjernlysassistent, DAB-radio, SDA-systemet med 7” touchscreen og Touchpad Controller, fartpilot og meget mere. Merprisen for automatgearkasse er 20.000 kr. til Invite+.

I sin absolut mest veludstyrede form står den nye Eclipse Cross som Intense+ til priser fra 343.970 kr. Med automatgearkasse koster den 368.970 kr., mens udgaven med det dynamiske S-AWC-firehjulstræk står som topmodel til 398.975 kr. Uanset hvilken udgave af Eclipse Cross Intense+ man vælger, har den usædvanligt meget udstyr som standard: LED-forlygter, panoramasoltag, opvarmet rat, opvarmet forrude, Multi Around Monitor, sædevarme bag, head up-display, Rockford Fosgate-audioanlæg med 9 højttalere og mange andre lækre detaljer.

Mitsubishi yder 5 års fabriksgaranti på den nye Eclipse Cross, som det allerede kendes fra mærkets øvrige modeller. Det er en unik sikkerhed for kunderne og er blandt markedets bedste garantier. 

Se privatleasingtilbud her

Book prøvetur

Kontakt os